Før du booker dit ophold på Hundekroen...

... er det vigtigt at nedenstående regler kan overholdes. Reglerne er til for at sikre et godt ophold for dig og din hund på Hundekroen.

 

  • Når du og din hund ankommer til Hundekroen skal hunden være loppe- og ormefri og gerne i forebyggende behandling mod lopper og flåter.
  • Der skal medbringes vaccinationsattest på hunden. Den skal være vaccineret mod hundesyge, leverbetændelse og parvovirus indenfor de seneste 2 år, samt være vaccineret mod kennelhoste.
  • Din hund skal holdes i snor på kroens område, hvis andet ikke er anført.
  • Din hund skal naturligvis bære halsbånd med hundetegn under hele opholdet.
  • Vis hensyn til andre hunde og hundeejere. Hold afstand, og spørg, før du lader din hund komme tæt på andre.
  • Løse hunde må ikke efterlades uden opsyn i forhaverne og værelserne. Spørg i receptionen hvis du har brug for at lade din hund blive hjemme.
  • Der må ikke ryges på værelserne.
  • Alle hunde skal være dækket ind af ejerens ansvarsforsikring.